.this festival er konference, præsentationer og workshops, om alt der røre sig indenfor streaming, serier, games, film, tv, og medieteknologi. Over 3 dage har branchens bedste, delt ud af viden, visioner og inspiration.
Selvom ikke 2 events er ens, kan vores del i arbejdet med en total eventproduktion, lidt groft, deles op i 4 faser: Planlægning, opbygning, afvikling og nedtagning.
Til .this festival leverer vi eventteknikere, lyd, lys, scene og AV løsning.
1: Planlægning af konference
Vi har været med på .this festivalen i en årrække og de erfaringer vi har fra tidligere, er selvfølgelig i spil fra start: Hvad virker og hvad skal ændres i år? Samtidig er det vigtigt for os at lytte til de ambitioner der er for dette års arrangement.
En grundig koordinering og forventningsafstemning er afgørende for både forløb og resultat, så vi stræber altid mod at få vendt så mange emner muligt, så tidligt som muligt.
Med this, har vi i år arbejdet ud fra de rammer som økonomi, tid og lokation sætter – Og Filmbyen har jo nogle super fede rammer.
I løbet af planlægningsfasen bliver vi enige om hvilket lyd, lys og AV udstyr der bedst løfter opgaven og de rigtige teknikere bliver koblet på opgaven. Vi aftaler fx hvornår vi kan stille op, lave prøver og have adgang til fx parkering.
2: Opbygning af scene og show
I ugen op til festivalen, er det planlagte udstyr blevet klargjort og pakket på lageret. Mandag køre vi udstyret til Filmbyen og vores teknikere stiller udstyreret op. Tirsdag bliver de sidste ting rettet til og der køres test og tekniske prøver: Er der hul igennem til lyd og video?
Video system, kameraer, lamper og højtalere tjekkes en ekstra gang.
3: Afvikling af konference
Showstart! Fra onsdag kører konferencen. Vores teknikere sørger for at speakers bliver udstyret med head sets og videoer og slides vises på de rigtige tidspunkter: Teknikken understøtter det der sker på scenen og skal kører så gnidningsløst, at både publikum og speakers kan holde fuld fokus på indholdet.
Den rigtige lyssætning skaber stemning der matcher emnerne på scenen. Den rigtige placerings af højtalerne sikre, at alle hører hvad der bliver fortalt.
Konferencen afsluttes med awardshow og uddeling af priser: Eventet kan sende alle deltagere hjem, fyldt op med ny viden og inspiration.
4: Nedpakningen
Når publikum er taget hjem, bliver vores teknikere og hands der lidt endnu. Udstyret skal pakkes ned, kabler rulles sammen og alt køres retur til lageret. Her står udstyret indtil friske kollegaer pakker udstyret ud, tjekker det igennem og sætter det på reolerne, så det er klar til næste projekt.
Skal vi tale om dit event?